Forskningsdagbog

Et museum der skal klare sig i (post-)oplevelsesøkonomien og som skal realisere sit potentiale for at være økonomisk, social og kulturel løftestang for et geografisk område, bliver også nødt til at tænke markedsføring. Det gør museerne selvfølgelig allerede! Den tanke jeg kunne tænke mig at udvikle lidt på, er at samtænke formidling og markedsføring, specifikt i forhold til hvad vi samlet set kan kalde ‘kalklandet’, som efter nærmere eftertanke nok burde være ‘fossillandet’, markedsført i forhold til københavnere (=potentielle kunder som bor mindre end en times kørsel væk). (Muligheder for samtænkning med SNM?)(Hvad gør SNM markedsføringsmæssigt og formidlingsmæssigt?)

Jeg synes, det er interessant at tage virkemidler som guerilla marketing, eventbaseret marketing, midlertidighed (midlertidige byrum, events, happenings, festivaler, mv.) og tænke dem som marketing- og formidlingsmaskiner for FossilLandet.

Hvad indebærer det at samtænke marketin og formidling?

Museet skal flytte sine formidlingsaktiviteter ud af museet. Det gør museet allerede. Meget af formidlingen foregår i landskabet. Det er en central del af formidlingspraksissen. Men laver FossilLandet formidling på Rådhuspladsen? Hvor skal FossilLandet (Fossilariet (inde-bygning), Fossilonoen (udstrakt, region)) lave formidling for at ramme københavnere? Hvor skal fossilonien lave formidling for at ramme tyskere, svenskere, nordmænd? Hvad er det tre største nuværende besøgsgrupper? Hvad bliver de største besøgsgrupper i fremtiden? Hvor ligger det største uopdyrkede potentiale? kunde/besøgstalsmæssigt? Fossilia. Fossilytien.